Når du beder på latin, beder du i enhed med resten af Kirken på det samme universelle sprog, som den romerske Kirke har bedt på praktisk talt, gennem hele sin eksistens. Når du beder på latin, beder du med de helt samme ord på det helt samme sprog, som utallige helgener, munke og oblater har bedt gennem tiderne, og du forenes med dem ved at træde ind i den tradition, som de har overleveret og trofast bevaret gennem århundrederne.(1)

Det latinske sprog forener alle under ét tungemål og modvirker dermed det kaos, der opstod ved Babelstårnet, og på en praktisk måde viderefører det Pinsens gave ved, at gøre det muligt for mennesker fra alle nationer at forstå det samme budskab universelt.(1)

Rosenkransen, den største private andagt, blev også oprindeligt bedt, undervist og overleveret på latin, og det var en fast praksis blandt helgenerne at bede deres andagter på deres hellige Kirkes modersmål.(2)