Litani til Guds Barmhjertighed
Herunder kan du læse Litanien. Denne litani udgav pater Michal Sopoćko efter forlæg fra søster Faustinas dagbog. Nederst på siden kan du se og downloade bønnehæftet samt se kildehenvisninger.
V: Herre, forbarm Dig. (3x)
V: Kristus, forbarm Dig. (3x)
V: Herre, forbarm Dig. (3x)
V: Kristus, hør os. R: Kristus, bønhør os.
V: Gud Fader i Himlen,
R: forbarm Dig over os.
V: Gud Søn, verdens Frelser,
R: forbarm Dig over os.
V: Gud Helligånd,
R: forbarm Dig over os.
V: Hellige Treenighed, Én Gud,
R: forbarm Dig over os.
V: Guds Barmhjertighed, Skaberens mest betydningsfulde egenskab,
R: vi stoler på Dig.
V: Guds Barmhjertighed, Helliggørerens uudgrundelige kærlighed,
R: vi stoler på Dig.
V: Guds Barmhjertighed, den hellige Treenigheds ufattelige mysterium,
R: vi stoler på Dig.
V: Guds Barmhjertighed, udtryk for Guds største kraft,
R: vi stoler på Dig.
V: Guds Barmhjertighed, i skabelsen af de himmelske ånder,
R: vi stoler på Dig.
V: Guds Barmhjertighed, i at kalde os fra intet til at være til,
R: vi stoler på Dig.
V: Guds Barmhjertighed, som omfatter hele universet,
R: vi stoler på Dig.
V: Guds Barmhjertighed, som skænker os det evige liv,
R: vi stoler på Dig.
V: Guds Barmhjertighed, som beskytter os mod velfortjent straf,
R: vi stoler på Dig.
V: Guds Barmhjertighed, som løfter os op fra syndens elendighed,
R: vi stoler på Dig.
V: Guds barmhjertighed, som retfærdiggør os i Ordet, der blev kød,
R: vi stoler på Dig.
V: Guds Barmhjertighed, som strømmer fra Kristi Sår,
R: vi stoler på Dig.
V: Guds Barmhjertighed, som vælder frem fra Jesu Hellige Hjerte,
R: vi stoler på Dig.
V: Guds Barmhjertighed, som giver os den Hellige Jomfru Maria til Barmhjertighedens Moder,
R: vi stoler på Dig.
V: Guds Barmhjertighed, i åbenbaringen af Guds mysterier,
R: vi stoler på Dig.
V: Guds Barmhjertighed, i grundlæggelsen af den Hellige Kirke,
R: vi stoler på Dig.
V: Guds Barmhjertighed, i indstiftelsen af de Hellige Sakramenter,
R: vi stoler på Dig.
V: Guds Barmhjertighed, i dåbens og forsoningens Sakramenter,
R: vi stoler på Dig.
V: Guds Barmhjertighed, i Alterets og præstevielsens Sakramenter,
R: vi stoler på Dig.
V: Guds Barmhjertighed, i at kalde os til den hellige tro,
R: vi stoler på Dig.
V: Guds Barmhjertighed, i at omvende syndere,
R: vi stoler på Dig.
V: Guds Barmhjertighed, i at helliggøre de retfærdige,
R: vi stoler på Dig.
V: Guds Barmhjertighed, i at fuldkommengøre de hellige,
R: vi stoler på Dig.
V: Guds Barmhjertighed, hjælpens kilde for de syge og lidende,
R: vi stoler på Dig.
V: Guds Barmhjertighed, forpinte hjerters hvile,
R: vi stoler på Dig.
V: Guds Barmhjertighed, fortvivlede sjæles håb,
R: vi stoler på Dig.
V: Guds Barmhjertighed, som ledsager os altid og overalt,
R: vi stoler på Dig.
V: Guds Barmhjertighed, som på forhånd skænker os den nåde, vi behøver,
R: vi stoler på Dig.
V: Guds Barmhjertighed, de døendes fred,
R: vi stoler på Dig.
V: Guds Barmhjertighed, de frelstes himmelske glæde,
R: vi stoler på Dig.
V: Guds Barmhjertighed, lettelse og lindring for sjæle i skærsilden,
R: vi stoler på Dig.
V: Guds Barmhjertighed, alle helgeners krone,
R: vi stoler på Dig.
V: Guds Barmhjertighed, undernes uudtømmelige kilde,
R: vi stoler på Dig.
V: Guds Lam, Du viste den største barmhjertighed da Du frelste verden gennem Din død på Korset,
R: vi stoler på Dig.
V: Guds Lam, Du ofrer Dig selv for vor skyld i hver eneste Messe,
R: skån os, o Herre.
V: Guds Lam, Du borttager vore synder med uudtømmelig Barmhjertighed,
R: bønhør os, o Herre.
V: Guds Barmhjertighed er over alle Hans værker,
R: forbarm Dig over os.
V+R: Derfor vil vi prise Guds Barmhjertighed til evig tid.
V: Lad os bede. Evige Gud, Din Barmhjertighed er uden grænser, Din medfølelse uudtømmelig. Se ned til os i nåde, og lad tilliden til Din Barmhjertighed vokse i os, så vi aldrig mister modet i svære prøvelser, men tillidsfuldt overgiver os til Din hellige Vilje, som selv er kærlighed og barmhjertighed. Ved vor Herre Jesus Kristus, Barmhjertighedens Konge, som med Dig og Helligånden viser barmhjertighed imod os fra nu og til evig tid. R: Amen.