Gaudete søndag eller 3. søndag i Advent.

“Gaudete in Domino semper: iterum dico, gaudete…” Fil 4:4 (Ps. 84)
”Glæd jer altid i Herren: Jeg siger jer igen, glæd jer…” Fil 4:4 (Salme 84)
Messeklæderne skifter fra den violette farve til rosa-farve. Ifølge katolsk tradition ændres den stille Adventstid nu fra at være en stille tid, til en mere glædesfuld forventningstid.
”Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer! Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær. Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.” Fil 4:4-7.