Hellige Nikolaj var som barn et mønster på dyd og uskyld. Da han blev ældre, viede han sig til Jesus Kristus og blev præst. Skt. Nikolaj havde et gavmildt hjerte. Han gjorde alt hvad han kunne for, at komme de fattige til hjælp og i sin utrættelige iver delte han ud af sin egen formue. Han uddelte ”gaver” til fattige og mennesker i nød, uden at de vidste, at det var fra ham. Efter en valfart til Jerusalem blev han valgt som biskop af Myra, Tyrkiet. Det var en svær og forventningsfuld opgave, så Hellige Nikolaj fordoblede sin iver for sjælenes frelse, som Vorherre ofte understøttede med mange undergerninger. Skt. Nikolaj døde i år 352 og de troende var i dyb sorg da de havde mistet en hellig biskop, en god hyrde og en omsorgsfuld far. Han blev begravet i en marmorgrav, hvorfra der begyndte at flyde en undergørende olie fra hans hoved og fra hans fødder flød undergørende vand. Dette mirakel gentog sig i år 1719 og blev kaldt ”Den Hellige Nikolajs manna”.