Festdagen for Hellige Martin af Tours d. 11.11.

Hellige Martin var søn af hedenske forældre. Hans far var en højtstående officer i den romerske hær, og han tvang Martin til at træde ind i hæren. Hellige Martin var tiltrukket af de kristne dyder, og forblev ren, mild og barmhjertig i den grusomme romerske rytterhær. En dag mødte han en tigger, og da han ikke havde andet, gav han tiggeren halvdelen af sin kappe. Den efterfølgende nat viste Kristus sig i sin store herlighed for ham, iført den kappe han havde givet til den fattige. Hellige Martin ville ikke længere lade Jesus vente på sig, han trådte ud af hæren, modtog dåben, blev præst og senere biskop af Tours. Han grundlagde et kloster, bidrog i høj grad til hedningers omvendelse og havde den lykke at se sine forældre modtage den katolske tro.

Hellige Martin, -bed for os!

  1. https://catholicsaints.info/saint-martin-of-tours/