Festdagen for hellige Johannes Bosco d. 31.01.

Johannes Bosco var født af fattige forældre, der begge var hårdtarbejdende bønder. Hans far døde da han var kun 2 år. Når han blev stor nok til at arbejde, skulle han hjælpe til med at forsøge familien.1

Da han var 9år havde han følgende drøm: ”Omgivet af en flok voldsomt skrigende børn prøvede Johannes at få dem til ro, først ved at tale fornuft, siden ved at bruge magt. Pludselig dukkede en mystisk kvinde op og sagde til ham: ”Blidt, blidt (…), hvis du vil vinde dem. Tag din hyrdestav og led dem til græsgangen.” Mens hun talte, blev børnene forvandlet, først til vilde dyr og derefter til lam. Fra det øjeblik blev Johannes klar over, at hans kald og pligt var at hjælpe fattige drenge.”2

Udover at Johannes arbejdede som skrædder, bager, skomager og tømrer, gik han også i brugt tøj, for at kunne få hverdagen til at fungere, samtidig med at han gik i skole og præsteseminaret.1

Som præstestuderende i Torino, Italien, oprettede han søndagsskoler, hvor han samlede fattige gadedrenge op fra slumkvarterende, så de havde et værested og lærte dem vores Katolske Katekismus.

”Johannes udviklede sit arbejde videre med hjælp fra sin mor, der virkede som husholderske i de værelser, de sammen lejede ved siden af det kapel, hvor han var… Han begyndte at tage imod efterladte børn, og inden længe gav han ly til omkring 40 drenge… De besøgte hans kapel og aftenskoleklasser, men Johannes Bosco fandt snart ud af, at det gode, han gjorde for dem, hurtigt blev forstyrret af påvirkningen fra det barske liv som gadebørn.”2

Johannes Bosco blev præsteviet i 1841. 1

I år 1853 oprettede han et værksted for skrædderlærlinge og et for skomagerlærlinge. Han fik dermed grundlagt sin institution ved navnet “Salesianere” opkaldt efter Skt. Frans af Sales (som han beundrede). Det udviklede sig, så der i løbet af to år var 150 fastboende drenge, fire værksteder og et trykkeri. Omfanget af undervisningen blev udvidet til at omfatte mange forskellige fag, f.eks. landbrug og metal-arbejde. Johannes sagde, at han ikke havde noget specielt system for uddannelse, men at hans metoder havde til formål at forebygge onde gerninger.2

Don Bosco, Torino, 1887

Læs selv mere om ham og de mirakler han udførte, blandt andet ved at flerdoble mængden af mad til de fattige drenge.

Festdagen for hellige Johannes Bosco d. 31.01.

Hellige Johannes Bosco, -bed for os!

  1. https://catholicsaints.info/saint-john-bosco/
  2. M. Day, (2002) ”1oo helgener”.