Festdagen for hellige Agathe d. 05.02
”En af de mest ærede jomfrumartyrer i den kristne oldtid, der blev henrettet for sin standhaftige trosbekendelse i Catania på Sicilien.”1
”Hun havde lidt forfærdeligt i et fængsel, selv om hun var uskyldig. Hendes korte liv havde været et mønster for Kristen fromhed, men da hun afslog et tilbud om giftemål, fik hendes forsmåede frier, en romersk konsul, hende fængslet for at være kristen, hvilket var en forbrydelse på den tid. Hun blev udsat for den grusomste tortur. Hun fik bla. skamferet sine bryster, hvilket har givet anledning til mærkværdige fremstillinger i kunsten.”2

I Catania, Sicilien, Italien, har de en af de største festivaler til minde om deres skytshelgen Agathe. Der er procession i byen og Hellige Messeoffer dagene op til hendes festdag.3 Denne festival opstod i anledning af, at indbyggerne i Catania blev beskyttet fra lavastrømmen fra vulkanen Etna som var i udbrud efter hendes død. Indbyggerne tog nemlig et slør fra hellige Agathes grav og bad hende om hjælp mens de trodsigt stod på lavaens vej ind til byen. Lavastrømmen ændrede mirakuløst retning og løb forbi Catania, så indbyggerne blev reddet fra denne ødelæggelse.2
Hellige Agathe, -bed for os!
- https://www.newadvent.org/cathen/01203c.htm
- M. Day, (2002) ”1oo helgener”.
- https://en.wikipedia.org/wiki/Festival_of_Saint_Agatha_(Catania)
- Illustr: https://shorturl.at/6i6nq