Festdagen for apostlen Andreas d. 30.11.
Andreas var fisker. Han var først følger af Johannes Døberen og blev Jesus’ første apostel.
”Næste dag stod Johannes der igen med to af sine disciple. Han ser Jesus komme gående og siger: »Se, dér er Guds Lam.«” -Joh 1:35-36. ” Andreas, Simon Peters bror, var den ene af de to, som havde hørt, hvad Johannes sagde, og var fulgt efter Jesus. Først møder han sin bror Simon og siger til ham: »Vi har mødt Messias« – det betyder Kristus.” -Joh 1:40-41.
Apostlen Andreas var med til brylluppet i Kana og vidne til Jesus’ første mirakel, nemlig forvandling af vandet til vin. Efter modtagelsen af Helligånden forlod han fædrelandet for at forkynde Evangeliet og lærte om Korsets hemmelighed. Han gav sit liv for Kristus i år 62, som det ses på sidste billede.


Hellige apostel Andreas, -bed for os!